KOMBIT sender konsulentaftale i udbud

KOMBIT udbyder rammeaftale om konsulentydelser inden for Test Management.

KOMBIT udbyder en rammeaftale inden for Test Management. Der skal indgås aftaler med to leverandører, der skal bistå KOMBIT som KOMBITs Test Manager for test og kvalitetssikring. Test Manageren skal sikre, at leverancer omkring it-løsninger fra projekter i KOMBIT og de tilhørende leverandører bliver kvalitetssikret gennem test og review. Test Manageren skal formidle KOMBIT/kommunernes forretningsbehov til leverandøren af den pågældende løsning.

Uddybende om udbuddet

Udbuddet forventes at blive offentliggjort på TED omkring den 8. oktober 2021 og vil blive gennemført som et begrænset udbud. Fristen for prækvalifikation forventes primo november. Vi vil prækvalificere 5 tilbudsgivere og forventer kontraktunderskrift med de to leverandører i slutningen af februar 2022.

For at kunne deltage i udbud fra KOMBIT er det et krav, at tilbudsgivere er registreret i EU-Supply CTM. På forsiden af EU-Supply findes en Quick Guide til online registrering. Registreringen er gratis.

Efter registrering kan du finde information om igangværende udbud i KOMBIT mv. Al kommunikation om igangværende udbud i KOMBIT foregår via EU-Supply og eventuelle spørgsmål til materialet skal ske via EU-Supply.

KOMBITs andre rammeaftaler

KOMBIT har i 2020 udbudt en rammeaftale med tre delaftaler. Der blev tidligere i 2021 indgået aftale med tre leverandører på hver delaftale.

Om KOMBITs arbejde med udbud

KOMBIT samler landets kommuner om indkøb og forvaltning af fælles it- og digitaliseringsløsninger. Vi har en stor projektportefølje med ca. 30 projekter i alle faser fra foranalyse til udbud, leverance og kvalitet. KOMBITs opgave er at styre processen og afklare forventningerne mellem interessenterne, mens alt softwareudvikling og drift foregår hos de eksterne it-leverandører, der vinder KOMBITs udbud.

Læs mere:

Find materialet fra tidligere afholdte informations-webinarer her.

 

 

Kontakt

Seniorkonsulent / Contract Manager
3334 9464